Nye Irak-spørgsmål til Fogh

Statsministeren kan vente en stribe nye spørgsmål fra oppositionen om grundlaget for Danmarks deltagelse i krigen i Irak og ikke mindst om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Den nye række spørgsmål kommer, efter at Berlingske Tidende er kommet i besiddelse af dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). FE: Ingen sikre oplysninger Dokumenterne viser, at FE hovedsageligt baserede sine rapporteringer om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben op til krigen på oplysninger fra USA og Storbritannien. Samtidig skriver Forsvarets Efterretningstjeneste gentagne gange, at der ikke foreligger sikre oplysninger om, at Irak besad masseødelæggelsesvåben, inden krigen startede. Det 'vurderes dog', at Irak er i besiddelse af biologiske og kemiske kampstoffer, samt evnen til at fremføre disse. Alligevel har statsministeren flere gange overfor oppositionen stået fast på, at det var Forsvarets Efterretningstjenestes opfattelse, at Irak 'sandsynligvis' rådede over masseødelæggelsesvåben. Men det svar har på ingen måde tilfredsstillet oppositionen. Kræver undersøgelse »Hvis man ikke har nogen sikre oplysninger, så giver det ikke nogen mening at sige, at Irak sandsynligvis råder over biologiske og kemiske våben. Det logiske ville da være at sige, at der ikke foreligger nogen sikre oplysninger, men muligvis råder Irak over masseødelæggelsesvåben«, siger Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører, Søren Søndergaard, ifølge Berlingske Tidende. Søren Søndergaard siger, at han nu vil stille skriftlige spørgsmål til statsministeren om sagen. Det samme vil Socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod. »I statsministerens officielle svar synes den hele tiden at få en tak ekstra. Det illustrerer behovet for en uafhængig undersøgelse, så vi kan få at vide præcis, om den danske regering har strammet retorikken i forhold til de efterretninger, som den lå inde med fra Forsvarets Efterretningstjeneste«, siger Jeppe Kofod. Regeringen afviser undersøgelse Den danske regering har hidtil afvist alle krav om at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission, som det er sket i USA og Storbritannien. Argumentet er, at Danmark gik med i krigen mod Irak, fordi Irak nægtede at samarbejde med FN's sikkerhedsråd. Ikke fordi Irak - muligvis eller sandsynligvis - besad masseødelæggelsesvåben.