Håndgranater i officers flyttelæs

Lyt til artiklen

En tidligere soldat har haft held til at omgå forsvarets sikkerhedsregler og få et lager af håndgranater, detonatorer og tændere til håndgranaterne med sig hjem. De sprængfarlige sager blev opdaget af en flyttemand, da der gik hul på en af ekssoldatens flyttekasser på Ørnevej i Københavns Nordvestkvarter. Flyttemand slog alarm Flyttemanden slog alarm til politiet, der tilkaldte bombeeksperter. I flyttekassen fandt politiet også en uniform, en gasmaske og anden militær udrustning. Ekssoldaten blev anholdt torsdag aften og efter et grundlovsforhør i går varetægtsfængslet for tre dage. Sagen efterforskes af politiet og ikke af forsvarets auditørkorps, fordi den pågældende har orlov fra forsvaret indtil 1. maj i år. Der er tale om en premierløjtnant fra gardehusarregimentet, oplyser Hærens Operative Kommando, HOK. Nøje registrering af våben HOK understreger, at den slags ikke kan ske uden at bryde de gældende sikkerhedsregler. »Vi har en meget nøje registrering af alle våben, og der er udpeget betroet personale til at have ansvaret for det«, siger major John Flarup fra HOK. Sikkerhedsreglerne betyder, at man registrerer alt, hvad der udleveres til en øvelse. Under øvelsen har en særligt uddannet skydeleder, som normalt er officer, ansvar for sikkerheden og for at tælle op, hvad der bliver brugt. Efter øvelsen afleveres og registreres de håndgranater eller andet, der er tilbage. »Og det føres der meget nøje kontrol med«, siger John Flarup. Flere sigtelser I grundlovsforhøret forklarede premierløjtnanten ifølge Ritzau, at han efter en øvelse i Jægerspris i 2002 kørte hjem i en af forsvarets biler. Hvorefter han bar nogle kasser fra bilen op på sit loft. Han fortalte, at han først nogle måneder senere blev klar over indholdet: 8 håndgranater, 60 elektriske detonatorer, 8 tændere til håndgranater, tændsnorstændere og 10 ruller tændsnor. På grund af stress i forbindelse med en flytning fik han ikke afleveret tingene til forsvaret, forklarede ekssoldaten, der nægtede sig skyldig i tyveri. Han er sigtet for tyveri og for overtrædelse af straffelovens paragraf om våben og eksplosivstoffer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her