Staden under kniven

Patienten er lagt på briksen til det helt store sundhedstjek. I spidsen for undersøgelsen står overlæge Jacob Heinesen, formand for regeringens Christiania-udvalg. Selve operationen er lagt i hænderne på en specialist Per Larsen, chefkriminalinspektør fra Københavns Politi. »Når bylden er fjernet, er resten kun småskavanker, som kan løses på andre måder og hen ad vejen«, sagde Per Larsen, som på weekendens store Christiania-konference selv malede ovenstående sygdomsbillede og personerne på det. Patienten er 32-årige Christiania, hvis helbred og fremtid i går blev diskuteret på en konference, som skal nuancere debatten om Christiania. Formen er tyvstjålet fra retssalene med vidneafhøringer af en anklager og forsvarer. Men målet er ikke at dømme nogen. Tværtimod, understreger arrangørerne. Argumenter i stedet for polarisering »Ved at lave det som en retssag får man folk til at argumentere i stedet for bare at placere sig på fløjen af modstandere eller tilhængere af Christiania«, siger Grith Kyrsted fra foreningen PlaNet, som står bag arrangementet sammen med foreningen SuperTanker. Cirka halvdelen af tilskuerpladserne er på konferencens første dag besat af unge, moderigtige studerende, mens resten er christianitter, christianshavnere, holmenbeboere eller andre med interesse i sagen. Blandt andet en ældre herre med hvidt hår og 'Bevar Christiania T-shirt' tittende ud under den gråmelerede habitjakke. 'Landets love skal overholdes' Jacob Heinesen forklarer til en start, hvad han lægger i ordet 'normalisering' i Christiania-sammenhæng. »Det betyder ikke en normalisering af beboerne, eller at alle skal være ens. Men at landets love og regler skal overholdes, også i Christiania«, siger han. En åben ladeport Socialrådgiver Tine Bryld understreger senere Christianias vigtighed - netop for de grupper, der falder uden for 'normalen'. »I det her samfund, hvor alt skal renses, bliver der hele tiden mindre plads til dem, der falder lidt udenfor. Christiania virker måske lukket på nogen, men for en psykisk syg, der ikke kan holde ud at sidde alene hjemme i sin lejlighed, er Christiania en åben ladeport«, siger hun. Hun er dog ikke blind for, at tolerancen har en grænse - også på Christiania. »Ingen boligområder vil have dem, der lugter eller skriger. Det gælder også her«, siger hun. 'Det komplekse kropssprog Ekstern lektor fra Statskundskab på Københavns Universitet Katinka Hauxner talte om Christianias komplekse 'kropssprog'. »Når jeg går ned gennem Pusher Street, føler jeg mig ikke særlig velkommen. Men når man så sidder foran Månefiskeren og taler med folk - så er det dér, foråret kommer først af alle steder«, siger hun.