En mand er blevet anholdt og sigtet for at have begået krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. Manden bliver i eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i København. Sagen behandles af Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager. Statsadvokat Birgitte Vestberg ønsker ikke at give yderligere oplysninger, men hun bekræfter overfor Ritzau sagens eksistens. Statsadvokaten sagde til Ritzau, at hun vil fremkomme med en orientering om sagen, når grundlovsforhøret i Dommervagten er slut. Tidligere sager I juni måned sidste år opgav Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager at føre en sag mod en mand fra Burundi, der var mistænkt for at være involveret i krigsforbrydelser. Årsagen var, at det ikke har vist sig muligt at fastslå, om de begivenheder, som han var mistænkt for at have deltaget i, har fundet sted. Også den tidligere irakiske hærchef, der flygtede fra Danmark kort før Irakkrigen brød ud er sigtet for krigsforbrydelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























