Vaccination kan udrydde leverbetændelse

Det er i sidste ende Sundhedsstyrelsen, der skal tage beslutning om, at vaccinen skal indføres. - Foto: Kim Nielsen
Det er i sidste ende Sundhedsstyrelsen, der skal tage beslutning om, at vaccinen skal indføres. - Foto: Kim Nielsen
Lyt til artiklen

Børnene vil hade det og WHO vil elske det. Hvis Danmark indfører vaccination mod leverbetændelsen hepatitis B, vil de små muligvis skulle have et ekstra stik hos lægen. Men belønningen er fyrstelig: total udryddelse af sygdommen i Danmark. Sådan opregner Sundhedsstyrelsens særlige evalueringscenter CEMTV mulighederne i en ny rapport, og det scenarie passer WHO fint. For FN-organisationen har klart anbefalet alle sine medlemslande at børnevaccinere mod hepatitis B. Det skulle være sket senest i 1997, men Danmark har sammen med England, Holland, Irland og vore skandinaviske naboer endnu ikke gjort noget ved sagen - i modsætning til en lang række vesteuropæiske lande. Færre dødsfald CEMTV siger hverken ja eller nej til ideen, men holder sig i dag blot til fremlægning af fordele og ulemper. Beslutningen er i sidste ende Sundhedsstyrelsens. Fordelen ved at indføre vaccination - enten ved et nyt stik eller som en del af en eksisterende vaccination - er at antallet af akutte tilfælde kan reduceres fra det nuværende minimum 120 årligt til omtrent nul. Samtidig vil man på langt sigt få færre kroniske tilfælde og færre dødsfald af sygdommen, som primært smitter ved seksuel kontakt og via kropsvæsker og narkosprøjter. Udgifter vil stige Ulemperne er, at udgifterne kan risikere at stige betydeligt og at endnu en vaccine på markedet kan betyde mindsket tilslutning til det samlede børnevaccinationsprogram. Det mener CEMTV. Formanden for Hepatitisforeningen, Erling Olsen, mener noget andet. »Man er nødsaget til at indføre vaccination for hepatitis B. Det er et stort pres for de syge at leve med denne sygdom, som går ud over livskvaliteten. Desuden er myndighedernes estimat over antallet af smittede alt for lille. Deres tal er kun toppen af isbjerget«, siger Erling Olsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her