For første gang er der afsløret danske fisk med for meget dioxin. Det meget farlige stof er fundet i sild fanget øst for Bornholm. Tre ud af syv lå over grænseværdi Ifølge Fødevaredirektoratet og Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning har tre af syv prøver af sild fra Østersøen og Bælthavet vist dioxin i en mængde på op til næsten det dobbelte af den fastsatte grænseværdi. At spise sild »lejlighedsvis« er dog fortsat sundt, fastholder Fødevaredirektoratet. Grænseværdien er fastsat med en sikkerhedsmargen. Ny undersøgelse klar om to måneder For at få bedre indtryk af forureningen i Østersøen vil Fødevaredirektoratet lave en større undersøgelse, som er klar om cirka to måneder. Undersøgelsen skal omfatte analyser af 72 prøver af sild og laks fra Østersøen.
Danske fisk forgiftet med dioxin
Lyt til artiklen