En emu ved navn Trine, undslap fredag morgen fra en have på Hvalsøvej i Brønshøj. Bellahøj Politi blev alarmeret af en nabo kort efter klokken otte, og de rykkede straks ud for at indfange den flygtede emu. Politiet indså dog hurtigt, at opgaven var en for stor mundfuld for dem, og de søgte derfor assistance fra Zoologisk Haves udrykningsteam. I fællesskab fik de indkredset den store fugl, som kort efter klokken 10 kunne genforenes med dens lettede ejer. Trine er nu tilbage i baghaven i Brønshøj sammen med sine to emu-venner, som hun deler bolig med til daglig.
Emu kom på afveje
Lyt til artiklen