Fergo får ny spindoktor

Lyt til artiklen

Kirkeminister Tove Fergo (V) har fundet en afløser for sin kontroversielle tidligere spindoktor, Henrik Gade Jensen. Han fratrådte sin stilling sidste år efter anklager om forbindelser til det yderste højre. Ifølge en pressemeddelelse fra kirkeministeren har hun fra den 1. april ansat cand.theol. Jens Kjær Johannesen som ny pressesekretær. Den 31-årige Jens Kjær Johannesen kommer fra en stilling i Medicoindustrien, hvor han har været ansvarlig for udarbejdelsen af brancheanalyser og politisk/økonomisk materiale indenfor medicoindustriens område. Samarbejdet bliver ikke uvant, da Jens Kjær Johannesen i perioden 1999-2001 arbejdede som studentermedhjælper for Tove Fergo på Christiansborg. Fik fratrædelsesgodtgørelse Ifølge Henrik Gade Jensen og Tove Fergos egne forklaringer fratrådte den tidligere spindoktor i november sidste år sin stilling for ikke at belaste VK-regeringen. Alligevel fik han et halv års løn i fratrædelsesgodtgørelse. Henrik Gade Jensen har stævnet TV2 for injurier, fordi avisen har anklaget ham for blandt andet at have "forbindelser til nazistiske kredse". TV2 har gengivet udsagnene i stationens nyhedsudsendelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her