Ny tvivl om regeringens grundlag for Irakkrigen

Udenrigsministeriet og de danske topministre må bevidst have tilsidesat trusselsvurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, op til Irakkrigen sidste forår. Det mener flere kilder, som finder det helt utænkeligt, at FE's vurdering af Iraks våbenkapacitet ikke er blevet forelagt regeringens sikkerhedsudvalg. Her sidder både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K). To notater i avisen Berlingske Tidende kunne søndag citere fra to notater, der viser, at Udenrigsministeriet i efteråret 2002 tegnede et helt andet billede af Iraks muligheder for at bruge masseødelæggelsesvåben og atomvåben end FE. FE-notatet er fra 3. oktober 2002. Det omtaler ifølge Berlingske Tidende hverken de britisk-amerikanske oplysninger om Iraks forsøg på at købe uran i Niger i Afrika eller trusler om et irakisk angreb med kemiske eller biologiske våben i løbet af 45 minutter. Angiveligt fordi FE fandt dem utroværdige. Udenrigsministeriets notat er fra 29. oktober. Her refereres de britisk-amerikanske oplysninger. »Til trods for at uran ikke har nogen civil anvendelse i Irak (kernekraft), har landet alligevel forsøgt at skaffe sig stoffet fra Afrika«, skrev ministeriets sikkerhedspolitiske kontor ifølge Berlingske Tidende. Og fortsatte: »Såvel biologiske som kemiske våben synes at være en del af Iraks militære planlægning. Efterretninger tyder på, at det irakiske militær inden for 45 min. er i stand til at klargøre og affyre visse af disse våben internt i Irak«. I notatet beskrives det også som et faktum, at Irak har »genoptaget en skjult produktion af biologiske våben«. Men Udenrigsministeriet må have kendt til FE's vurdering, mener kilder med kendskab til arbejdet i regeringens sikkerhedsudvalg. Den slags sikkerhedsvurderinger bliver typisk forelagt mundtligt af FE-chefen i ministerudvalget og skriftligt i embedsmandsudvalget. Her sidder også Udenrigsministeriets direktør. Soldaters liv på spil Tidligere justitsminister Frank Jensen (S) vil ikke oplyse om arbejdet i sikkerhedsudvalgene. Det er hemmeligt. »Men der er ingen tvivl om, at der i forbindelse med forberedelsen af den danske krigsdeltagelse har været intens aktivitet i udvalgene. Der bruges sådanne notater til at vurdere sikkerhedsniveauet og trusselsbilledet«, siger Frank Jensen (S). »I den tid, jeg har haft med de spørgsmål at gøre, har det været helt vitalt, hvad FE vurderer, når det drejer sig om beskyttelse af danske soldater på vej ud i en mission i udlandet«. Frank Jensen mener, at de nye oplysninger underbygger oppositionens krav om en uvildig undersøgelse af grundlaget for dansk deltagelse i Irakkrigen. »Det er en meget usikker situation, hvis Udenrigsministeriet bare laver sine egne notater på et område, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste er dem, vi professionelt har sat til at lave trusselsvurderinger«, siger han. Samme holdning har SF og Enhedslisten. »Tænk nu hvis det var noget, der var afgørende for Danmarks sikkerhed, og vurderingerne var så forskellige«, siger udenrigsordfører Søren Søndergaard (Enh). SF-formand Holger K. Nielsen har stillet en række spørgsmål til udenrigsministeren. Han vil også have svar på, om Udenrigsministeriet deltager i diskussionerne i regeringens sikkerhedsudvalg, og om vurderinger fra FE indgår i udvalgets arbejde.