Højesteret har stadfæstet landsrettens dom over to Bandidosrockere, som i oktober sidste år blev idømt 16 års fængsel for røveri mod Nordea i Ålsgårde. En 41-årig familiefader blev dræbt uden for banken i forbindelse med røveriet, der fandt sted i juni 2002. Familiefar ville stoppe røveri Den 41-årige familiefader valgte at gribe ind, da han opdagede, at der var et røveri i gang mod Nordea-filialen i Ålsgårdecentret i Ålsgårde. Først væltede den 41-årige en motorcykel, som røverne var ankommet på. Derefter hentede han sin bil fra parkeringspladsen for angiveligt at ville spærre døren ind til banken. Det opdagede den ene af de to røvere og gik uden for banken. Her stillede han sig op direkte bag den 41-åriges bil, sigtede ind gennem bagruden og affyrede sit dræbende skud mod manden. Forsvarer krævede, at sagen gik om Da ankesagen i sidste uge kom for i Højesteret, argumenterede forsvarer Manfred Pedersen for, at straffesagen mod den ene rocker skal gå om, fordi anklageren har brugt en forkert retspraksis. Han fastslog, at rockeren burde frifindes for drabet. Hvis ikke kravet om frifindelse for drab kunne opfyldes, krævede forsvareren, at landsrettens tidligere beslutning blev slettet, og at sagen skulle gå om. Også den anden rockers forsvarer, Frank Wenzel, krævede strafnedsættelse for sin klient, fordi han ikke mente, at drabet var et udtryk for en velovervejet handling. Anklager krævede skærpelse Vicestatsadvokat Jesper Hjortenberg krævede derimod en skærpelse af straffen til livstid til begge involverede. Han mente, at en skærpelse var på sin plads, fordi røveriet var minutiøst planlagt, og at begge røvere kunne have forudset, at en situation med skyderi kunne opstå.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























