PET på vagt efter al-Qaeda-brev

E-mailen, som blev sendt til London-avisen.- Foto: AP
E-mailen, som blev sendt til London-avisen.- Foto: AP
Lyt til artiklen

Politiets Efterretningstjeneste følger udviklingen i den spanske efterforskning af gårsdagens bombeterror tæt. Flere af de lande, der har styrker i Irak, er i en E-mail blevet truet med lignende terroraktioner PET på vagt I en udtalelse fra chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, til Tv2-nyhederne hedder det: »PET følger selvsagt situationen tæt i forbindelse med terrorhandlingerne i Spanien. PET er i den forbindelse blandt andet i kontakt med sine samarbejdspartnere med henblik på bedst muligt at kunne vurdere en eventuel betydning af begivenhederne for Danmark. For tiden er det vurderingen, at der ikke i forhold til den konkrete sag er en forhøjet risiko for den hjemlige sikkerhed«. »Men det er klart, at det vil få indflydelse på vurderingen af det mere generelle trusselsbillede, hvis det skulle vise sig, at det er en al-Qaeda-relateret gruppe, der står bag«, udtaler Lars Findsen. 'Stort angreb på USA 90 procent klar' PET's udmelding kommer, efter at en arabisk avis, baseret i London, i går modtog en e-mail, hvor en terrorgruppe, der efter sigende har forbindelse til al-Qaeda, påtog sig skylden for terrorbomberne i Spanien i går. Gruppen, der kalder sig Abu Hafs al-Masri-brigaderne, proklamerer samtidig, at et nyt stort angreb på USA er 90 procent klar. Flere lande truet med terror Det fremgår endvidere af e-mailen, at al-Qaeda også vil ramme de lande, 'der deltager i den uretfærdige krig' imod Irak. Herefter nævnes Storbritannien, Spanien, Australien, Polen, Japan og Italien, der alle har styrker i Irak. Men Danmark nævnes ikke. I maj sidste år blev flere nationer, heriblandt USA, Storbritannien, Australien og Norge, nævnt i en trussel, som blev sendt til den arabiske tv-station al-Jezeera Heller ikke dengang blev Danmark nævnt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her