Ros til regeringen lyder fra flere sider, efter at regeringen har fremlagt uddannelsesinitiativer for op mod 500 millioner kroner. Både fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer er godt tilfredse med, at regeringen nu vil styrke uddannelsen både af ledige og af faglærte i job, der har stave- og læsevanskeligheder. Dansk Arbejdsgiverforening er uforbeholden rosende. »Det er meget positivt, at planen sætter ind over for det paradoks, at der er virksomheder, der ikke kan få den nødvendige arbejdskraft, selv om ledigheden er blevet større. Efteruddannelse af kortuddannede mod strategiske beskæftigelsesområder vil bidrage til at løse det problem«, siger direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Henrik Bach Mortensen til Ritzau. En undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, gennemført i 2003, viser, at hver femte virksomhed, der slår et job op, opgiver at få jobbet besat, fordi de ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft. Retter ikke op Hos SiD er der rosen mere forbeholden. Det er godt, at regeringen nu retter op på en del af de fejl, som den tidligere har begået på uddannelsen af ledige, mener SiD's uddannelsessekretær Poul Hansen og fortsætter: »De 100 millioner kroner til styrkelse af opkvalificering af ledige med kort uddannelse modsvarer ikke, hvad der blev sparet på aktiveringsindsatsen i den seneste finanslov.« Ogs Dansk Industri (DI) roser regeringens planer for mere uddannelse og efteruddannelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























