Brixtofte-sagen på rundtur i Farum

En kampklar Brixtofte mødte op i retten. - Foto: Peter Hove Olesen
En kampklar Brixtofte mødte op i retten. - Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Peter Brixtofte smilede som sædvanlig til alle og afleverede små hurtige bemærkninger, da han sammen med sine forsvarere tirsdag mødte op til det første retsmøde i sagen, hvor han er anklaget for mandatsvig og embedsmisbrug i sin tid som borgmester i Farum. Sagen er spektakulær alene i kraft af Brixtoftes person som tidligere borgmester, nuværende medlem af Folketinget, tidligere skatteminister og tidligere næstformand i Venstre. Svimlende beløb Men også nogle af de beløb, som sagen drejer sig som, kan få det til at svimle for de fleste. Anklagemyndigheden påstår blandt andet, at Peter Brixtofte var hovedansvarlig for, at økonomien i Farum Kommune skred helt ud i 2001, og at han samtidig ikke sørgede for, at byrådet blev informeret om lån på i alt 450 millioner kroner. Som resultat af de økonomiske eskapader, der også omfatter det velkendte overdådige forbrug af vin, stod Farum Kommune ved udgangen af 2001 med et underskud på over 339 millioner kroner og i dag med en gæld på rundt regnet 1,8 milliarder kroner. De mange penge, der blev omsat i Brixtoftes sidste borgmesterår, står i dag som dyre sportsanlæg i særklasse, og dem skal hele retten ud at studere. Dommer Peter Garde har forløbig udpeget den 13. april til en besigtigelsestur til Brixtoftes tidligere kongerige. Hovedrysten Peter Brixtofte havde under anklagerens fremlæggelse af sagen fra tid til anden svært ved at sidde helt roligt i stolen og bekendtgjorde med hovedrysten jævnligt, hvad han mente om anklagerens påstande, og både Brixtofte og Frimand afviste hvert og et af anklagepunkterne. Sagen fortsætter fredag, hvor anklagemyndigheden vil gå videre med fremlæggelsen af sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her