Fritidshusejernes Landsforening advarer mod de planer, mange havnebyer har om at udlægge øde kajområder som hjemsted for husbåde til helårsbeboelse eller sommerhuse. Tyske velhavere kan købe sig til flydende luksushuse, mener sommerhusejerne ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten. Selv om de flydende huse i for eksempel Hvide Sande er sikret faste kajpladser i op til 75 år med tilhørende parkeringspladser og er udstyret med stort set samme faciliteter som sommerhuse på land, er de indregistreret som skibe. Hul i regel En af landets førende eksperter på området, advokat Hanne Mølbeck fra firmaet Bech Bruun Dragsted, bekræfter, at husbådene uden videre vil kunne sælges til udlændinge. »Det kan opfattes som et hul i den danske EU-særregel for sommerhuse. Samtidig bliver husene ekstra attraktive med en ny skatteafgørelse om, at de fremover vil kunne udlejes erhvervsmæssigt«, siger Hanne Mølbeck.
Sommerhusejere advarer mod husbåde
Lyt til artiklen