Nattetisseri er en farlig vane

Lyt til artiklen

Folk der står sent op om natten for at lade sit vand lever med en øget risiko for at falde om med et hjertetilfælde, og har generelt en dårligere livskvalitet end andre. Det er den foreløbige konklusion i et nyt forskningsprojekt, der er i gang på Syddansk Universitet. Her har 400 kvinder indvilliget i at lade sig udspørge om, hvordan turen om natten på toilettet påvirker deres liv. Og resultaterne er ikke opløftende. »Det viser sig, at der er en klar sammenhæng mellem livskvaliteten og natlig vandladning. Og jo flere gange kvinderne skal op om natten, jo mere påvirkes de«, fortæller Torsten Sørensen til Syddansk Universitets blad Ny Viden. Han er lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og overlæge ved Gynækologisk Afdeling på Kolding Sygehus. Øget risiko for benbrud Den natlige tur på toilettet øger også risikoen for komplicerede benbrud hos ældre mennesker, hvis de falder i mørket. Ifølge Ny Viden er hver anden dansker i 50 års alderen plaget af at skulle stå om natten for at gå på toilettet. Men ifølge Torsten Sørensen er det muligt at vænne sig af den dårlige vane. »Vågner man, fordi man skal tisse? Eller går man på toilettet, fordi man alligevel er vågen? Det sidste skal man lade være med, for så vænner man blæren til at blive tømt om natten. Desuden skal man selvfølgelig undgå at indtage en masse væske om aftenen«, siger Torsten Sørensen og fortæller om en patient, der drak otte liter vand i døgnet. »Og så er der ikke noget at sige til, at hun ikke kunne sove igennem«, siger han til Ny Viden. Han understreger i øvrigt, at problemet er lige så udbredt hos mænd som hos kvinder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her