Opposition spiller ud om vandmiljøet

Oppositionen har lavet sit eget udspil til en vandmiljøplan, der blandt andet indeholder et midlertidigt stop for udvidelse af svineproduktion. - Arkivfoto: Lars Skaaning
Oppositionen har lavet sit eget udspil til en vandmiljøplan, der blandt andet indeholder et midlertidigt stop for udvidelse af svineproduktion. - Arkivfoto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

Ambitiøse mål for, hvor meget udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet skal skæres ned i de kommende år. Omlægning af en stor del af Danmarks landbrugsareal til naturområder. Og et midlertidigt stop for udvidelser af svineproduktionen. Det er nogle af de vigtigste ingredienser i et fælles udspil til forhandlingerne om Vandmiljøplan III fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Kristendemokraterne, SF og Enhedslisten. Partier under tidspres Forhandlingerne om vandmiljøet, der fortsætter onsdag aften, er på vej ind i en afgørende fase. Folketingets partier er under tidspres, fordi de lovforslag, der skal gennemføre vandmiljøplanen, skal behandles inden sommerferien. 'Det grønne mindretal' er enige om, at regeringens udspil til Vandmiljøplan III er for uambitiøst til at løse problemerne for de danske vandområder. Danmarks Naturfredningsforening begejstret I Danmarks Naturfredningsforening modtager man oppositionens forslag med begejstring: »Det er den vej, vi skal. Hvis partierne får magt, som de har agt, vil vi have taget et kæmpeskridt i den rigtige retning. Danmark er jo forpligtet til at sikre et rent vandmiljø i 2015 efter EU's vandrammedirektiv«, skriver Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelse. »Vi havde gerne set en endnu større reduktion på kvælstof, men vi må omvendt sige, at en generel sænkning på 20 procent nu suppleret med etablering af våde enge efter 2009 kan vise sig at være det, der skal til«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her