Oppositionen opfordrer regeringen til at komme med reelle forslag til, hvordan man kan nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet i de kommende år. 'Schmidt kommer ikke med noget' En forhandlingsrunde mellem miljøminister Hans Christian Schmidt (V) og Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Kristendemokraterne, SF og Enhedslisten i aftes, hvor oppositionen præsenterede sit udspil til en Vandmiljøplan III, bragte således ingen afklaring, oplyser Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen. »Det var nærmest en spørgerunde med en let udveksling af synspunkter, hvor vi gennemgik vores oplæg. Nu har vi lagt noget på bordet, men der er stadig ikke kommet noget fra regeringen, og vi drøftede slet ikke konkrete forslag på mødet. Så i princippet kan vi jo fortsætte med det her indtil sommerferien«, siger Torben Hansen. Parterne har aftalt at mødes igen fredag.
Opposition efterlyser vandmiljøudspil fra VK
Lyt til artiklen