Mens det tilsyneladende kniber med opbakning til den store landsdækkende folkegave og den lokale sønderjyske, har en tredje indsamling i al ubemærkethed nu snart samlet fire millioner kroner til en bryllupsgave til kronprins Frederik og Mary Donaldson. Det er organisationen Plant et Træ, der har fostret ideen om at genplante den allé, som kong Christian X red igennem, da han den 10. juli 1920 ved genforeningsfesten i Sønderjylland markerede, at Nordslesvig var kommet hjem til Danmark. 271 lindetræer Alléen skal genplantes mellem Christiansfeld og Grænsekroen 4. maj og på selve bryllupsdagen 14. maj får brudeparret en akvarel af projektet med navnene på samtlige bidragydere. Der skal plantes 271 kraftige lindetræer. Træerne symboliserer kommunerne i Danmark og de bidragende kommuner medbringer en lille pose jord fra deres hjemegn. Jorden skal blandes med den sønderjyske jord og denne fysiske hilsen skal illustrere sammenholdet i Danmark og specielt sammenholdet i grænselandet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























