Papirindsamling ved havelågen

På Frederiksberg har ordningen været en stor succes, og nu skal københavnerne også til det. 70 pct. af hustandenes papir skal ende i en container. - Foto: Jakob Carlsen
På Frederiksberg har ordningen været en stor succes, og nu skal københavnerne også til det. 70 pct. af hustandenes papir skal ende i en container. - Foto: Jakob Carlsen
Lyt til artiklen

Omkring 21.000 villaer og rækkehuse i Københavns Kommune får snart en beholder til opsamling af papir. Fra slutningen af maj i år vil de første husejere modtage beholderen, og i løbet af et år vil beholderne stå ved alle havelåger. »Det handler om, at vi samler for lidt papir ind i kommunen. Både i forhold til de krav, Miljøstyrelsen stiller, og i forhold til de mål, vi har i kommunen«, siger Københavns miljø- og forsyningsborgmester, Winnie Berndtson (S). Borgerne skal aflevere 70 pct. Kommunens mål er, at borgerne skal aflevere 70 procent af det papir og pap, de modtager. I dag er det kun omkring 40 procent, der ryger til genbrug. Miljøstyrelsen kræver, at 55 procent af alt pap og papir skal til genbrug. »I virkeligheden har vi hidtil haft en dårligere service til villaejerne end til folk i etageejendomme, som længe har haft papircontainere i gårdene. Så det roder vi bod på nu«, siger Winnie Berndtson. Succes på Frederiksberg Mange andre kommuner har allerede indført lignende ordninger. Blandt andet Frederiksberg Kommune, hvor borgerne har taget overordentlig godt imod de nye beholdere. Papirbeholderne kan rumme 240 liter og vil blive tømt hver anden måned. Som noget nyt bliver det også muligt at smide bøger til genbrug. Med ordningen bliver det også nemmere at komme af med glas og flasker i villa- og rækkehuskvarterene. Der bliver plads til omkring 100 nye glasbeholdere, hvor der tidligere var papircontainere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her