En hårfin balance mellem det platte og det forløsende

Peter Lodberg, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, skal danske hjælpeorganisationer nu til at gøre grin med aids? »Nej, tværtimod. Humor er ikke det samme som at gøre grin med. Humor er at forløse kræfter og overskud, som man så kan bruge til noget positivt. Det er det grundlæggende. Mit forbillede, når jeg tænker på 'Humor mod Aids' - og jeg må indrømme, jeg havde mine betænkeligheder, da jeg første gang hørte om det - det er Storm P.«. »Han er om nogen en dansk humorist, som har taget udgangspunkt i alvoren. Med sine socialrealistiske tegninger har han været med til på en meget underfundig, men samtidig meget præcis måde at få sagt, hvori den sociale uretfærdighed består. Og nu er det vores opgave, med udgangspunkt i en alvorlig situation, at sige, hvor det lige præcis er, at humoren kan være med til at forløse en øget indsats til fordel for aidsofrene«. Så når der i kampagnens logo står »det hjælper at grine«, så er det altså ikke udtryk for en forestilling om, at de aidsramte får det bedre af at grine? »Nej. Det er udtryk for, at det hjælper at grine i den forstand, at det forløser en alvorlig situation, så man kan se den i øjnene og dermed også gøre noget ved den«. Risikerer man alligevel ikke at blande budskaberne sammen: En meget alvorlig katastrofe på den ene side og vittigheder og komik på den anden? »Det er en meget krævende overskrift, vi har givet os selv, og det er en meget krævende udfordring. Fordi den forkerte sammenligning ligger snublende nær. Men sådan er det jo generelt med humor. Humor kan meget hurtigt blive plat, og den platte humorist er meget hurtigt gennemskuet og virker mod sin hensigt. Så når vi siger 'Humor mod Aids', så har vi også stillet os over for en kolossal udfordring: at holde den hårfine balance mellem det platte og det forløsende«. Humor er altså et velegnet instrument til at skabe opmærksomhed om selv alvorlige humanitære katastrofer? »Det er i hvert fald erfaringerne fra udlandet, blandt andet fra Storbritannien og Holland. Det er også vores egne erfaringer fra de små tilløb, vi har haft herhjemme. Det skal selvfølgelig hele tiden tilpasses de danske forhold. Dansk humor er anderledes, selv om vi på mange måder er tæt på den engelske. Vi har vores egen tradition for humor, faktisk en meget veludviklet form, der tit kan være meget kras. Ikke mindst som vi ser den i den politiske satire og revyer. Så vi har spændende vinkler og dygtige humorister i Danmark«. Ser man lige bort fra ATS-folkene og Roald Als, så er deltagerne i kampagnen hovedsageligt relativt unge komikere. Drejer det her sig også om at nå nye grupper i indsamlingsarbejdet? »Vi er hele tiden på udkig efter, hvordan vi kan brede vores arbejde ud, så det får så bred gennemslagskraft som muligt. Og jeg ser da 'Humor mod Aids' som et bidrag til at koble den unge generation på. Vi ved, de unge er interesserede i de her spørgsmål, men de går til sagen på en anden måde, end vi, der er på den anden side af de 35. Der er jo en veludviklet ungdomskultur, der opererer med humoren som et middel, ofte en meget grov form for humor. Så det er en måde at formidle et budskab på blandt unge, som gerne vil, men som har andre udtryksformer, end vi har brugt tidligere«. »I det hele taget bobler og syder det i øjeblikket blandt unge, der er interesserede i verden uden for Danmark. En reaktion på, at mange unge synes, at tilværelsen er blevet lidt grå i Danmark. Der er ikke så højt til loftet i øjeblikket. Der bliver talt meget om restriktioner og straf, der bliver talt meget om, hvad vi skal passe på i stedet for om, hvad vi skal gøre og hvilke nye initiativer, vi skal tage«. »Så jeg ser det også lidt som en modreaktion mod en politisk kultur og en offentlig diskussion, som er gået i stå, fordi vi er blevet så forsigtige og angste for fremtiden. Nu skal der ske noget anderledes, nu skal vi tage et positivt initiativ i stedet for hele tiden at føle os begrænsede af, hvad vi ikke må, hvad vi ikke kan og hvad vi ikke skal«.