Det skulle bare have været en tur med et flyttelæs til København og nogle tæpper med tilbage til Stockholm. Men endte med en dramatisk anholdelse foretaget af sværtbevæbnede danske politifolk på jagt efter terrorister. Det siger en af de danskere, der tirsdag blev anholdt sammen med den 38-årig svensk-marokkaner M på en landejendom lidt uden for Ishøj. Den 38-årige sidder nu varetægtsfængslet i København, mens de danske myndigheder undersøger, om han skal udleveres til Marokko, hvor han ifølge oplysninger, der er kommet frem de seneste dage, er under mistanke for at have deltaget i terrorisme og drabsforsøg. Møbler hjem fra Stockholm Politiet vil ikke sige, hvad M er sigtet for, kun at der er tale om en udleveringssag. Men de personer, han mødte i Danmark, fortæller gerne, hvad der skete op til anholdelsen. Det begyndte med en indvandrer fra Avedøre, der skulle have flyttet sine møbler hjem fra Stockholm. En af hans venner sagde ja til at køre flyttelæsset til Danmark og fik følgeskab af to andre svenske statsborgere født i Marokko. De skulle til København og hente nogle tæpper for en forretningsmand, der havde hørt om turen og ville benytte sig af den ellers tomme lastbil. Tre anholdt Derfor var de tre i Mercedes-lastbilen, da den kom til Avedøre tidligt tirsdag morgen, hvor de fik sovet ud efter den lange tur. Senere på dagen, efter at de havde læsset møblerne af, kørte de til landejendommen ved Ishøj Landsby, hvor en københavnsk møbel- og tæppehandler har sit lager. Her nåede de at læsse lastbilen igen, inden politiets Aktionsstyrke slog til med helikoptere, hunde og maskinpistoler. De anholdt tre mænd fra Sverige, dansk-marokkaneren fra lageret, to af hans slægtninge og to naboer til landejendommen i de næste timer. 'Hjælp til en terrorist' Men forhørene kredsede fra begyndelsen om M, og politifolkene sagde flere gange til en af de anholdte, »at han havde hjulpet en terrorist«. »Det var meget chokerende, jeg sagde flere gange til dem, at jeg bare arbejdede der, og ikke kendte manden«, siger en dansk-marokkaner, der arbejdede på lageret og blev anholdt med de tre svenskere. Lagerarbejderen blev løsladt onsdag aften sammen med de andre anholdte undtagen M. Han blev varetægtsfængslet frem til 13. april, en afgørelse, landsretten torsdag har stadfæstet. Säpo: Overvåget gennem længere tid Souschefen for det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, sagde torsdag til telegrambureauet TT, at de tre mænd i lastbilen i nogen tid har været under overvågning: »Jeg kan bare sige, at de personer, som blev pågrebet i Danmark, er kendt af os. Men det handler ikke om nogen planlagt terrorhandling i Sverige« sagde Säpo-chefen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























