Ballade om Tyrkiet i Venstre

Lyt til artiklen

Statsministeren må tage afstand fra Dansk Folkepartis »usmagelige kampagne mod evt. tyrkisk medlemskab af EU«, mener Venstres kandidat til Europa-parlamentet, Karsten Madsen. Han har skrevet et åbent brev til statsministeren, hvor han opfordrer Anders Fogh Rasmussen (V) til at lægge luft til »de skæmmebilleder og den frygt, som Dansk Folkeparti uhæmmet forsøger at skabe og udnytte«. Reaktion på annonce Karsten Madsen reagerer på den annonce, som Dansk Folkeparti i weekenden indrykkede i flere aviser under overskriften »72 mio. tyrkere venter på gratis adgang til Europa«, hvor partiet hævder, at det som det eneste har en klar holdning til spørgsmålet om tyrkisk EU-medlemskab - nemlig et rungende nej. »Som partiformand og statsminister må du efter min ringe mening på banen og markere, at DF's rolle som en del af regeringens mandatmæssige grundlag ikke udløser vores - eller regeringens - tolerance over for deres sprogbrug og politiske lefleri for vælgernes frygtsomhed«, skriver Karsten Madsen i brevet til Fogh. Ingen støtte Men opfordringen får ingen støtte fra de fire øverste kandidater på Venstres liste, der alle mener, at Venstres holdning til Tyrkiet er klar. Og kandidaterne viger tilbage fra at kommentere på Karsten Madsens brev. »Vi er ikke sat i verden til at kommentere på alt mellem himmel og jord«, lyder det afmålt fra nummer tre på listen, Niels Busk. Statsministeren er på påskeferie og ønskede tirsdag ikke at kommentere brevet fra sin partifælle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her