Unfair konkurrence i landets dagligvareforretninger betyder, at danskerne har for få varer at vælge imellem, mener Konkurrencestyrelsen. De store leverandører af dagligvarer betaler tilsyneladende for at få smidt konkurrenterne ud af butikkerne. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen, som Berlingske Tidende er i besiddelse af. Skjult ekstrarabat Styrelsen har fundet tegn på, at leverandørernes såkaldte markedsføringstilskud til butikkerne i visse tilfælde ikke skal bruges til reel markedsføring, men simpelthen er en skjult ekstrarabat. »Sådanne rabatter kan have til formål eller til følge at fortrænge konkurrerende leverandører fra hylderne, så leverandøren de facto får eksklusivitet på butikshylden, skriver Konkurrencestyrelsen, der vil stramme sit tilsyn med branchen. Færre leverandører end tidligere Ifølge undersøgelsen er der i dag væsentligt færre leverandører på fødevareområdet end tidligere. For eksempel fremgår det af undersøgelsen, at antallet af virksomheder inden for føde- og drikkevareindustrien er reduceret med 25 procent de seneste ti år. I det omfang, der findes alternativer til de store leverandører, er de svære at finde på supermarkedernes hylder, og Konkurrencestyrelsen forudser, at udbuddet af varer indenfor bestemte produktkategorier kan blive endnu mindre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























