En kvinde har meldt sig selv til politiet og tilstået underslæb til 1,9 mio. kr. over for Andelsboligforeningen Kirkelund i Brøndby, hvor hun har virket som kasserer. Ifølge TV Lorry har den 38-årige kvinde tømt boligforeningens kasse. Underslæbet er sket i den seneste regnskabsperiode, og ifølge kvindens oplysninger til Glostrup Politi er det spillelyst, som har fået hende til at bruge foreningens midler. Politiet skal nu undersøge, om kassererens forklaring stemmer overens med boligforeningens papirer og regnskab. Medlemmerne af boligforeningen bliver onsdag orienteret om situationen på en ekstraordinær generalforsamling.
Spillelysten kasserer tømte boligforenings kasse
Lyt til artiklen