Vejrudsigten varsler sygdom

Meteorologerne ved nu, at et pludseligt temperaturfald udløser en kraftig stigning i hjertetilfælde tre dage senere. - Arkivfoto: Martin Lehmann
Meteorologerne ved nu, at et pludseligt temperaturfald udløser en kraftig stigning i hjertetilfælde tre dage senere. - Arkivfoto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Hospitalerne er ved at finde sammen med Danmarks Meteorologiske Institut i et revolutionerende samarbejde, der kan skabe langt bedre forhold for patienter, som bliver indlagt akut. »Det vil være slut med at ligge på gangene. Der vil være den plads og de speciallæger, som skal til, når du kommer til hospitalet, og det vil give en behandling med langt færre fejl og større sikkerhed for patienten«, forudser Morten Christy, overlæge og chef for Frederiksberg Hospitals medicinske center. Idé kommer fra England Ideen er hentet fra Englands meteorologiske institut, Met Office. Her har man i seks år koblet enorme datamængder fra sundhedsvæsenet sammen med vejrudsigter i én af verdens største computere. Det har givet så solid baggrund for at forstå, hvordan vejret påvirker folks helbred, at man kan bruge vejrudsigten til at forudsige, hvornår patienter bliver indlagt med hvilke sygdomme. Hjertetilfælde ved temperaturfald Meteorologerne ved nu, at et pludseligt temperaturfald udløser en kraftig stigning i hjertetilfælde tre dage senere. Seneste alvorlige melding fra Met Office lød, at 2.500 flere englændere end normalt ville dø af hjerte- og åndedrætsproblemer i ugen efter jul. Tallet blev 2.517. Met Office har desuden haft stor succes med at forudsige blandt andet astmaanfald, influenzaudbrud og trafikuheld. Instituttet udsender dagligt 'sundhedsudsigter' for lokale områder, som læger og sundhedschefer bruger, når de skal planlægge vagter og operationer. Amterne positive »Hvis vi kan få at vide bare én uge før, hvilke sygdomme folk får, kan vi kalde de rigtige læger på arbejde «, siger Morten Christy. Formand for Amternes Sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), påpeger, at man allerede tænker årstiderne ind i planlægningen. »Jeg vil følge forsøget på Frederiksberg Hospital med stor interesse«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her