To rockere, som er såkaldte prospects til Bandidos, er fængslet, efter at en gæst på værtshuset "Krudtuglen" i Frederiksværk blev overfaldet natten til fredag. Vidner på stedet har fortalt Frederikssund Politi, at de to rockere på 26 og 27 år tilsyneladende ikke var tilfredse med den respekt, som deres blotte tilstedeværelse aftvang. ølflaske i hovedet Det gik ud over en mand på 30 år, der fik en ølflaske smadret i hovedet og en flænge på fire cm, da han efter at have flyttet sig to gange åbenbart stadig var for meget i vejen efter rockernes smag. Episoden førte til tumult mellem rockerne og gæster, der ville komme den 30-årige til undsætning, ligesom en bartender måtte gribe ind, da den ene rocker stod parat til at kaste en barstol på 12 kilo ned over en gæst. Den 30-årige mand fik uden for værtshuset yderligere tæsk, da den ene rocker kastede et ølglas i hovedet på ham og slog ham flere gange i hovedet. Vagthavende hos Frederikssund Politi oplyser, at den 30-årige mand var helt uden skyld i, at tingene udviklede sig voldeligt. De to rockere blev anholdt fredag aften og blev lørdag varetægtsfængslet indtil den 27. april.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























