Pistolrøveri mod pengetransport i Aalborg

Lyt til artiklen

To pengetransportchauffører blev kort før midnat passet op af pistolbevæbnede røvere ud for Kvickly-supermarkedet på Dannebrogsgade i Aalborg og tvunget til at udlevere dagens omsætning, som lige var blevet hentet, oplyser politiet. Ifølge vagthavende hos Aalborg Politi var der tale om to røvere samt en tredje medgerningsmand i en flugtbil. Udbyttets størrelse var endnu ikke kendt tidligt søndag. Røverne stak af i en stjålet grå Mazda 626, som de efterlod i brand på Skudehavnsvej. Herfra er de ifølge et vidne fortsat på en knallert 45 eller en scooter. Den ene røver beskrives som 185-190 cm høj og kraftig. Han bar en tyk trøje, der var sort ned til brystet og rød fra brystet og ned, sorte bukser og hætte. Den anden røver er der ikke noget nærmere signalement af.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her