Lomborgs bog på fransk holdes tilbage

Arkivfoto: Kåre Viemose
Arkivfoto: Kåre Viemose
Lyt til artiklen

Den franske udgave af miljødirektør Bjørn Lomborgs bog "Verdens sande tilstand" udkom ikke som planlagt den 1. april. Ifølge dagbladet Information vil forlaget Cherche Midi have bogen gennemgået af specialister, og derfor kan den tidligst komme i handlen til efteråret. Ugebladet Le Canard Enchaînè opregner i en stor artikel adskillige grunde til at tvivle på bogens holdbarhed. Statistikere kontrollerer Bladet skriver, at forlaget har sat et stort hold statistikere i gang med at kontrollere alle de tal, grafikker og tabeller, som bogen er fuld af. Le Canard Enchaîné gør opmærksom på, at Bjørn Lomborg er statistiker af uddannelse og citerer ham for ordene "personlig er jeg ikke ekspert i miljøproblemer". I øvrigt redegør artiklen for bogens tilblivelseshistorie og gennemhuller dens argumentation, eksempelvis omkring klimaopvarmning, skovenes fremtid og fiskebestanden. Der var ellers lagt op til en flot introduktion af Lomborg på det franske bogmarked. Forordet er skrevet af en af landets kendteste videnskabsmænd, den tidligere undervisningsminister Claude Allègre, der betegner bogen som en begivenhed af global betydning. Han tilføjer dog: - Indimellem er hans vision måske for stærkt præget af statistiske "visheder", der undertiden efterlader mig i tvivl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her