Ny mistanke mod drabssigtet dansker

Lyt til artiklen

Anklagerne mod den 41-årige dansker, der i øjeblikket sidder varetægtsfængslet i Ålborg, sigtet for to grove sædelighedsforbrydelser i Danmark og drab på en norsk kvinde. Nu mistænker norsk politi ham også for at stå bag en voldsom voldtægt af en pige på den norske ø Stord tilbage i 1999. Meget brutal voldtægt Udvidelsen af undersøgelserne betyder ifølge den norske internetavis, TV2 Nettavisen, at danskeren nu samlet undersøges i forbindelse med fire drab, to voldtægter og et voldtægtsforsøg i Norge og Danmark. Den voldsomme voldtægt på øen Stord i det sydvestlige Norge skulle ifølge Nettavisen have fundet sted natten til den 25. april 1999. Pigen var på vej til byen Hystad, da hun pludselig blev overfaldet og udsat for fuldbyrdet voldtægt, hvorefter gerningsmanden forsøgte at kvæle hende, hvilket dog ikke lykkedes. Havde bopæl på Stord Flere hundrede personer blev dengang afhørt i sagen, men uden at politiet var i stand til at finde gerningsmanden. Men nu har norsk politi fundet ud af, at den fængslede dansker på tidspunktet for forbrydelsen havde bopæl på Stord, og sagen er derfor blevet taget op igen. Politiet i Stord oplyser til TV 2 Nettavisen, at man vil sammenligne den fængsledes dna-profil med de spor, som blev indsamlet efter voldtægten. Sigtet for to grove sædelighedsforbrydelser i Danmark I Danmark er den 41-årige sigtet for to grove sædelighedsforbrydelser, og forleden kom så den nye udvikling, da han blev sigtet for et drab på en kvinde begået i Bryne syd for Stavanger i august 2001. De danske myndigheder har endnu ikke fået nogen formel begæring fra Norge om en udlevering. Om den danske og den norske straffesag skal køre hver sig eller slås sammen, er der endnu ikke taget stilling til, siger kriminalinspektør Ole Christensen ifølge Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her