Over en uges uvished om den 35-årige Henrik Frandsens skæbne i Irak har fået en ende med meddelelsen om, at danskeren blev fundet dræbt allerede 12. april - to dage efter, at han angiveligt var bortført lige nord for Bagdad. Ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet fik ministeriet først natten til onsdag besked fra koalitionens midlertidige myndighed i Irak om fundet af Henrik Frandsens lig. »Drabstidspunktet foreligger ikke. Der foreligger endnu ikke oplysninger om gerningsmænd eller motiv til drabet. Det irakiske politis efterforskning i sagen er vanskeliggjort af den nuværende situation i Irak«, skriver Udenrigsministeriet i pressemeddelelsen. Ingen kommentarer Udenrigsministeriet har ikke yderligere kommentarer. Heller ikke lederen af den danske repræsentation i Bagdad, ministerråd Torben Gettermann, har noget at tilføje, oplyser han over for Politiken. Indtil videre stammer de eneste oplysninger om Henrik Frandsens forsvinden 10. april fra en irakisk-dansker, som fulgtes i bil med den afdøde, da bilen angiveligt blev stoppet af kidnapperne i al-Taji, 15 km nord for Bagdad. Irakisk-danskeren, som i øjeblikket skulle opholde sig hos sin familie i Basra i det sydlige Irak, har ikke ønsket at tale med Politiken. Men mandens fætter, der driver en forretning i København, har forklaret til TV-avisen, at bortførerne stoppede bilen og tog Henrik Frandsen med, mens den irakisk-danske ledsager blev sluppet fri af gidseltagerne. Spor efterforsket Udenrigsministeriet har, siden man 11. april fik besked om den sandsynlige tilbageholdelse, været i tæt kontakt med koalitionens midlertidige myndighed, med den amerikanske hær samt med det irakiske regeringsråd, skriver Udenrigsministeriet. Forskellige spor har været fulgt, herunder de spor, der har peget i retning af en kidnapning. Der har derfor været dansk kontakt til den sunnimuslimske sheik Abdul Salam Kubaisi, som gennem den seneste tid flere gange har medvirket til, at irakiske oprørsgrupper har frigivet gidsler. Kidnapning eller overfald? Men der er altså indtil videre ingen sikre og bekræftede oplysninger om, hvorvidt Henrik Frandsen faktisk blev kidnappet, eller om han har været udsat for et røverisk overfald. Det er heller ikke muligt at få oplyst, hvorfor der er gået så lang tid, fra Henrik Frandsens lig blev fundet, til de danske myndigheder blev underrettet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























