København bliver bilfri på royal bryllupsdag

Københavns Politi vil have arbejdsro, på den royale bryllupsdag. - Foto: Thomas Borberg
Københavns Politi vil have arbejdsro, på den royale bryllupsdag. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

En helt bilfri by i den gamle del af indre København. Det bliver Københavns Politis gave til folket, når kronprins Frederik og Mary Donaldson gifter sig den 14 maj. Politiet skal sikre god ro og orden under det kongelige bryllup og har derfor besluttet, at alle biler simpelthen skal være fjernet fra den gamle del af København før middagstid. »Der kommer til at ske nogle ret voldsomme trafikale omlægninger den dag«, siger politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Politi. Plads til politi og ambulancer Bilerne skal væk fra gader og stræder for blandt andet for at sikre plads til de mange danskere, som vil følge parrets tur fra Amalienborg gennem gaderne til og fra Vor Frue Kirke, hvor vielsen skal foregå. Men det handler også om at have skabt plads ad sidevejene, hvis politi, ambulancer eller brandvæsen får behov for at rykke hurtigt ind eller ud. Den del af det indre København, som skal være helt bilfrit på bryllupsdagen, er i store træk afgrænset af Nørre Voldgade, Vester Voldgade og Gothersgade, mens der dog er hul igennem for trafikken omkring Christiansborg og ved havnefronten. Københavns Politi vil senere offentliggøre en detaljeret oversigt over, hvilke gader der skal være renset for biler og hvornår.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her