Forsvarsministeren er trådt tilbage

Jeg har taget en samlet vurdering af situationen. På et tidspunkt må man sige, at nok er nok, siger Jensby. - Foto: Finn Frandsen
Jeg har taget en samlet vurdering af situationen. På et tidspunkt må man sige, at nok er nok, siger Jensby. - Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Forsvarsminister Svend Aage Jensby bad i dag statsminister Anders Fogh Rasmussen om lov til at træde tilbage. Det skete straks statsministeren i eftermiddag landede i Københavns lufthavn efter en rejse til USA. »Jeg har selv sagt op, det er ikke ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen, som har fyret mig«, siger Jensby, som oplyser, at han traf beslutningen om at gå af torsdag aften. »Regeringen har opnået fortræffelige resultater, og jeg ønsker ikke at belaste regeringen og min familie med den hetz, som føres mod min person«, sagde Jensby. »Jeg mener, Anders Fogh Rasmussen og regeringen har opnået overordentligt positive resultater, og det ønsker jeg ikke at belaste med den seneste tids angreb på mig«. Han begrunder også sin beslutning med hensynet til sin hustru. »Den seneste tids angreb mod min person belaster også min kone. Og når ens ægtefælle ser hver eneste dag, hvordan man bliver angrebet i medierne, så påvirker det naturligvis også ens ægtefælle, sagde han på et hasteindkaldt pressemøde i Forsvarsministeriet. Stod til beskydning i Folketinget På onsdag skulle Svend Aage Jensby have stillet op til fri beskydning i folketingssalen, hvor oppositionen anklager ham for at have talt over sig om fortrolige møder i Folketingets Kontroludvalg. I TV 2 i sidste uge sagde Jensby, at medlemmerne af Folketingets Kontroludvalg ikke havde sat spørgsmålstegn ved regeringens brug af informationerne i FE's rapporter om Irak. Det blev S og SF's medlemmer af udvalget vrede over, da hverken de eller ministeren ikke må tale om FE-rapporter i offentlighed. Forgæves forsøg på mistillidsvotum De to partier forsøgte forgæves at få stillet et mistillidsvotum, men Dansk Folkeparti har dog forlangt en "god forklaring". Jensby er den første minister i regeringens toogethalvt års levetid, som er trådt tilbage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her