Et kun fire måneder gammelt barn blev søndag formiddag kastet ud af sin barnevogn, da et godstog passerede stationen i Roskilde. Men spædbarnet slap tilsyneladende med overfladiske skrammer. Ifølge Roskilde Politi havde moderen netop sat sig på en bænk på perronen, da det gennemkørende godstog hastede forbi på skinnerne. Kvinden havde endnu ikke fået låst barnevognen med det lille barn, som blev suget ud af hænderne på hende af togets lufttryk, skriver Ritzau. Barnevognen havede 25 meter væk Barnevognen blev slynget omkuld og havnede 25 meter længere nede ad perronen. Ved et helt ufatteligt held blev barnet kastet ned på asfalten - og ikke ud over kanten til togsporet. Suget fra godstoget var så stort, at effekter fra barnevognen blev fundet op til 500 meter længere ude ad skinnerne. Fartgrænser var overholdt Ifølge pressemedarbejder Susanne Lassen fra Banedanmark, det tidligere Banestyrelsen, er Jernbanetilsynet rutinemæssigt blevet orienteret om sagen. Det var et tog fra godsselskabet Railion, der var på vej gennem Roskilde Station, da uheldet skete. En undersøgelse af togets fartmåler har vist, at de gældende fartgrænser blev overholdt. »Der er jo nok mange, der ikke tænker på, at der kan komme sådant et luftryk, når de kører forbi med 100 kilometer i timen«, siger Lars Jensen fra Railions kontrolcentral i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























