Dansk strid om Irak-styrkens opgaver

Embedsmænd i Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet er raget uklar om, hvilken rolle danske soldater skal spille i arbejdet med civil genopbygning i Irak. Striden står om udviklingen i det civiltmilitære samarbejde. VK-regeringen har som led i udspillet til nyt forsvarsforlig foreslået at styrke CIMIC-arbejdet, nu kaldet »samtænkning«. Bl.a. skal der nedsættes en tværministeriel embedsmandsgruppe. Civil indsats skal drøftes Fredag mødes embedsmænd fra Forsvars- og Udenrigsministeriet for at drøfte kommissoriet for embedsmandsgruppen. Men allerede nu kæmper Forsvarsministeriet for at få den civile del med i det beslutningsforslag, der forlænge de danske soldaters aktion i Irak efter 1. juli. »Vi har sagt til Forsvarskommandoen, at deres militærfaglige udspil denne gang også skal se på, hvilke civile indsatser der skal til«, siger kontorchef Birgitte Juul fra Forsvarsministeriet. Udenrigsministeriet vil vente og først analysere faldgruberne i samtænkning nærmere. Udfra den holdning, at det, der efter militær logik giver god mening, kan rumme ricisi på længere sigt. Humanitære organisationer er kritiske Udenrigsministeriets bekymring er endnu stærkere i de humanitære organisationer. Blandt de mest kritiske er Læger uden Grænser. »Det er en sprængfarlig blanding. Det er altafgørende for vores mulighed for at hjælpe mennesker i nød, at vi ikke kan opfattes som en del af militæret«, siger læge Vibeke Brix Christensen fra Læger uden Grænser. Hun er netop vendt tilbage fra Afghanistan, hvor hun har oplevet store problemer med sammenblanding. F.eks. uddeler koalitionen en folder, der gør det klart, at hvis nødhjælpen til befolkningen skal fortsætte, skal folk give koalitionsstyrkerne oplysninger om Taleban og al-Qaeda. »Et grotesk og uetisk eksempel på, hvordan militæret misbruger humanitær hjælp«, siger Vibeke Brix. Til Forsvarsministeriets frustration har Udenrigsministeriet også afvist at bevillige penge til arbejdet i de syv byråd, som de danske soldater har dannet i deres ansvarsområde i Irak. Den danske model, som soldaterne selv kalder det. Afvisningen fra Udenrigsministeriet skyldes bekymring for, om strukturen passer med det, der sker i resten af Irak. Strukturen skal ikke opbygges efter den danske model, men efter en irakisk model, er Udenrigsministeriet holdning.