Flertal afviser foreningsforbud

Lyt til artiklen

SF afviser at støtte et forslag fra Dansk Folkeparti, der får opbakning fra Kristendemokraterne, de radikale og Socialdemokraterne. Ifølge forslaget skal justitsminister Lene Espersen (K) bruge en bestemmelse i grundloven til midlertidigt at forbyde Hizb-ut-Tahrir og Pædofilforeningen, mens der samtidig indledes en retsag mod foreningerne. »Rigsadvokaten har undersøgt sagen. Justitsministeren har understreget, at Glostrup politi holder øje med, om der sker opfordring til vold, og om foreningen står bag. Justitsministeren siger, at der ikke er beviser. Hvis man taber retssagen ved en domstol, blåstempler man foreningen«, siger SF's retsordfører Anne Baastrup til Ritzau. Minister afviser Justitsminister Lene Espersen (K) afviste i går forslaget med henvisning til, at Rigsadvokat Henning Fode netop har undersøgt Hizb-ut-Tahrir uden at finde grundlag for at forbud. Samtidig er han igang med en undersøgelse af Pædofiliforeningen, som ventes færdig i efteråret. Foreninger kan ifølge grundloven kun opløses ved dom, hvis de anvender vold. Ifølge Rigsadvokatens undersøgelse er det ikke tilfældet med Hizb-ut-Tahrir. Politiet undersøger Hizb-ut-Tahrir Men selv om justitsministeren afviser forslaget fra Dansk Folkeparti, vil hun ikke udelukke at bede Rigsadvokaten om på ny at undersøge Hizb-ut-Tahrir. Politiet i Glostrup undersøger lige nu, om foreningen står bag trusler mod elever på en række skoler i Brøndby. Hvis det er tilfældet kan sagen igen ende på Rigsadvokatens bord. Hizb-ut-Tahrir beskyldes for at have brugt trusler under forsøget på at hverve nye medlemmer blandt skoleelever i Brøndby. På baggrund af anklagerne vil integrationsminister Bertel Haarder (V) nu have undersøgt, hvor udbredt fundamentalisme er blandt skoleelever i Danmark. Hvordan og hvem der skal undersøges står dog ikke klart.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her