Danske soldater skal lave flere tilsyn med fanger

Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Forsvarsminister Søren Gade (V) vil sikre fanger i Irak mod overgreb og mishandling. De fanger, som danske soldater tager og siden overdrager til britisk varetægt, vil blive fulgt tættere end hidtil. Det skriver Berlingske Tidende. »Vi har aftalt med briterne, at vi vil lave flere tilsyn med de fanger, vi overdrager til dem, ligesom tilsynene for fremtiden vil komme uvarslet. Det er meget vigtigt for os at sikre, at de fanger, som danskerne tager, får en korrekt behandling«, siger Søren Gade. Flere afsløringer af tortur Regeringens reaktion kommer efter de seneste to ugers afsløringer af, at amerikanske og britiske soldater har mishandlet og tortureret fanger i Irak. Søren Gade siger, at han ingen grund har til at tro, at briterne ikke behandler fangerne ordentligt, men at den seneste tids historier har stillet spørgsmålstegn ved, om fangerne bliver behandlet ordentligt. Blair siger undskyld Samtidig har Storbritanniens premierminister undskyldt over for irakere, der er blevet mishandlet af britiske soldater. Avisen Daily Mirror har bragt billeder, der angiveligt viser britiske soldater, der blandt andet urinerer på en fange i Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her