Politiet vil ikke hjælpe boligforening med navne

Lyt til artiklen

Politiet i Århus vil ikke hjælpe Brabrand Boligforening med at skaffe oplysninger om kriminelle børn og unge i indvandrerfamilier i Gellerupparken ved Århus. Boligforeningen er alligevel bekendt med nogle af de familierne, hvis børn har terroriseret området med hærværk, vold og gaderøverier. Bestyrelsen drøftede på et møde i aftes, om man uden politiets hjælp kan skaffe det nødvendige juridiske grundlag for at smide disse familier ud af bebyggelsen. Politi: Navne kommer ikke fra os Chefen for ungdomsgruppen ved Århus Politi, vicekriminalinspektør Allan Aarslev, slår fast, at boligforeningen ikke kan vente at få politiets assistance til at identificere de unge, som i løbet af den seneste uge er blevet anholdt og sigtet for 18 gaderøverier, der er blevet begået i området mod især ældre mennesker. »Hvis boligforeningen har navnene på de unge, så har de dem ikke fra politiet. Vi har ikke hjemmel til at udlevere navnene«, konstaterer vicekriminalinspektør Allan Aarslev over for Ritzaus Bureau. Formanden for boligforeningens bestyrelsen, Jesper Petersen, lægger imidlertid ikke skjul på, at boligforeningen kender nogle af de familier, hvis børn har terroriseret Gellerupparken. Beslutning allerede taget - i princippet Allerede før bestyrelsesmødet konstaterede Jesper Petersen, at beslutningen om at sætte familierne ud i princippet allerede var truffet, men at boligforeningen i samråd med jurister først skal skaffe dokumentation for opsigelserne. »Vi skal på mødet orienteres om, hvor langt man er kommet med dokumentationen«, sagde han. Det bliver i givet fald første gang, at boligforeningen tager skridt til at opsige lejemål for hele familier, fordi deres børn begår kriminalitet i Gellerupparken. Torsdag blev yderligere tre unge anholdt og sigtet for gaderøveri. Af disse ventes de to over 15 år at blive fremstillet i grundlovsforhør fredag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her