Danske medier strømmer over af interesse for dagens bryllup mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson. Men udlandet kigger også med. 2.000 pressefolk er i København i forbindelse med det kongelige bryllup, klar til at fylde skærmflader, magasiner og aviser med nyt fra begivenheden. Og verdens netaviser beskæftiger sig i svingende omfang med brylluppet mellem den danske prins og australske Mary Donaldson. Ikke mindst - og ikke så overraskende - er de australske medier optaget af sagen. Hatten, der torsdag lettede fra Mary Donaldsons hoved, trækker overskrifter i Australien (desværre i kombination med et billede af den forkerte hat hos avisen The Australien), ligesom spillestedet Vega bliver udråbt til Danmarks mest funky efter det prinselige ungdomsgilde dér forleden. Mødtes på en bar Australske medier har også haft gavn af Politikens interview med den kommende kronprinsesse, der citeres flittigt. BBC Online, der flere gange er kåret som verdens bedste netavis, har fredag morgen bragt en enkelt artikel som optakt til dagens bryllup. Den noterer lakonisk i sin billedtekst, at Mary Donaldson og Frederik mødtes på en bar. Og CNNs hjemmeside? Ja, de bringer fredag formiddag en artikel bl.a. med billede af de små lyserøde danske prinsessepiger, der de seneste dage har flokkedes i København. Tv-stationen CNN lover samtidig, at begivenheden vil blive dækket med masser af levende billeder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























