Mary Donaldsons kjole er enkel, langærmet og i hvid duchesse med et gyldent skær. Brudekjolen er syet af lange paneler, som åbner sig 10 cm fra livet syet på en sådan måde, at man mellem panelerne kan se kniplingerne, som er omkring 100 år gamle og ligesom sløret stammer fra nonnerne i Connaught i Irland. Marys slør er det samme som Dronning Ingrids mor og Dronning Ingrid selv bar til deres bryllupper. Det er nu gået i arv til kronprinsesse Mary, som dog ikke er i lige linje. Australske eucalyptusblade indgår i Marys brudebuket sammen med mere end 15 forskellige blomster. Marys brudebuket er sammensat af en mængde forskellige blomster fra blandt andet Australien, fra haven på Fredensborg Slot og fra Gråsten Slot. Fra Gråsten Slot er specielt fremdrevet mjødurt til buketten, og fra det australske kontinent kommer kviste med blade og bær fra eucalyptus. Blomsterdekoratør Erik Buch har skabt buketten. Hun ankom til kirken sammen med sin far John Donaldson til Vor Frue kirke, hvor kronprins Frederik var tydeligt bevæget, allerede inden døren til våbenhuset gik op og bruden gik op ad kirkegulvet. Kronprins Frederik i søværnets galla Kronprinsen derimod er iklædt en til lejligheden nysyet gallauniform fra søværnet, og han bærer blandt andet elefantordenen og storkommandørkorset. Nogle af de mindste medlemmer af begge familier har hvervet som brudesvende og brudepiger ved kronprinsparrets bryllup. Brudesvendene er kronprins Frederiks nevø, fireårige prins Nikolai, søn af prins Joachim og prinsesse Alexandra, og grev Friedrich, ligeledes fire år og søn af prinsesse Benediktes datter prinsesse Alexandra og grev Jefferson. De tre små brudepiger er alle fra Mary Donaldsons familie. Erin på otte år og Kate på seks er døtre af Mary Donaldsons ældste søster Jane Alison Stephens. Desuden Madisson på otte år og datter af Mary Donaldsons næstældste storesøster Patricia Anne Bailey. Brudeparret har endvidere tre voksne brudepiger - de små brudepigers mødre samt veninden Amber Petty. De små pigers smykker er guldarmbånd med charms af rubiner og et langt sommerfuglevedhæng i guld. Vedhænget hænger langs håndfladen, så pigerne kan knytte hånden om sommerfuglen, hvis de blev alt for nervøse. I håret havde de håndlavede silkeroser. De voksne brudepiger bærer øreringe i guld med brillanter, granater og South Sea perler. Designeren Uffe Frank havde designet brudepigernes kjoler, både de små og store. Prins Nikolai og grev Friedrichs er i jakkesæt med knapper mage til dem, der sidder på søværnets uniformer. Desuden bærer brudesvendene manchetknapper i sølv med en guldkugle og kronprinsens monogram indgraveret. Dronning i storblomstret En storsmilende Dronning Margrethe ankom præcis klokken 16 til kirken. Hendes kjole er storblomstret med lang rød jakke. Prins Henrik bærer som sin søn søværnets gallauniform.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























