Statsministeren: En stor dag for Danmark

Foto: Thomas Wilmann
Foto: Thomas Wilmann
Lyt til artiklen

Humøret var højt hos statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og hans ministre, da de ankom til bryllupsmiddagen på Fredensborg Slot. »Det var en meget smuk vielse og en stor dag for hele landet. Nu har vi fået et kronprinspar, der skal føre monarkiet ind i en ny tidsalder, og det er jeg overbevist om, at de vil være i stand til. Udover at være meget sympatiske har de en professionel tilgang til opgaven«, siger statsministeren. Integrationsminister Bertel Haarder (V) betegner vielsen som "en dybt bevægende oplevelse". »Selv en mand må vel nu om stunder indrømme, at man kan fælde en tåre, lyder det fra Bertel Haarder, som opfordrer medierne til ikke at gå for tæt på de nygifte i den kommende tid. »Nu har vi alle haft lejlighed til at komme tæt på og få et indtryk af kronprinsparret de seneste mange dage, men når festen er overstået, må man lade dem være i fred. Hvis der er medier, som alligevel ikke respekterer det og forfølger dem, skal vi vise vores foragt for dem og lade være med at købe disse blade«, advarer Bertel Haarder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her