Vuggestuemaden i fare

Hver femte af landets vuggestuer lever ikke op til politikernes intentioner om sundere kost til småbørn. Det viser undersøgelsen 'Kommunernes kostordninger og kostpolitik i daginstitutioner' fra konsulentfirmaet Udviklingsforum. Politiken fortalte i mandags, at den nye lov, der skulle skabe flere madordninger i børnehaver, virker stik mod hensigten, og at det er meget få steder, hvor de tre- til seksårige tilbydes sund, varieret kost. Langt de fleste kommuner betaler stadig tilskud til madordninger i vuggestuer med mindre børn op til tre år, men fire kommuner, heriblandt landets tre største, gør ikke. København, Odense, Lyngby-Taarbæk og fra i år også Århus har sparet tilskuddet væk, hvilket betyder, at vuggestuerne selv skal betale hele madordningen, og det er der ikke mange, der kan. Fire kommuner serverer ikke I vuggestuer serverer langt de fleste kommuner stadig mad, men fire, heriblandt landets tre største, gør ikke. København, Odense, Lyngby-Taarbæk og fra i år også Århus har sparet madordningerne væk. Konsulent Søren Gundelach fra Udviklingsforum mener, at det er »overraskende og bekymrende«. »Undersøgelser peger jo på, hvor vigtigt det er at indøve gode kostvaner tidligt, både af hensyn til børnenes sundhed og det sociale samvær«, siger Søren Gundelach, der undrer sig over, at det er fire relativt rige kommuner, der ikke vil betale til maden til vuggestuebørnene. Gundelach peger også på det paradoksale i, at flere og flere kommuner formulerer en kostpolitik for børn og unge, når ordene ikke følges af penge. Antallet af kommunalt betalte madordninger falder nemlig, så institutionerne selv må finde midler til mad fra deres beskårede budgetter. Sekretariatsleder Lotte Hansen fra Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud er enig: »Besparelserne illustrerer den manglende sammenhæng i dansk politik. Alle taler om vigtigheden af sund kost fra barnsben, det pædagogiske i fællesskab omkring tilberedning og spisning, og vigtigheden i at aflaste madpakkesmørende forældrene i en presset hverdag. Men ude i kommunerne skæres der i bevillingerne«, påpeger hun. Lotte Hansen mener, at det er under al kritik, at kommuner sparer tilskuddet til madordningerne til de allermindste væk og frygter, at tendensen vil brede sig. Pædagogik eller mad Det kan Kommunernes Landsforening (KL) faktisk ikke afvise. Mange kommuner har nemlig hidtil finansieret en del af madordningerne i vuggestuerne med puljepenge fra Socialministeriet. »I takt med at de penge falder væk, vil der være mange kommuner, der ikke har råd længere«, siger Bjørn Dahl (V), formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, der understreger, at han absolut er tilhænger af sund kost til vuggestuebørn. »I den bedste af alle verdener kan man både få pædagogtid med børnene og mad. Men i virkelighedens verden skal kommunerne prioritere. Vi får jo ikke særskilt penge af Folketinget til dette område. Og hvis vi ikke skal tage penge fra for eksempel sundheds- og ældreområdet, er vi nødt til at vælge mellem to onder: at undvære pædagogik eller madordning. Og der kan jeg godt forstå de kommuner, der dropper maden, for de helt små børn har jo meget brug for voksenkontakt«, siger Bjørn Dahl. I Københavns Kommune, der ikke er medlem af KL, er socialborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) uenig i flertallets politik og vil forsøge at få tilskuddet til madordninger til alle kommunens vuggestuebørn med i budgetforhandlingerne. »Der er allerede en stor del af vores institutioner, der prioriterer maden i budgettet. Men vi vil prøve at få skattefinansieret mad til alle - af hensyn til fedme, folkesundhed og forældre«, siger Kjeldgaard. Undersøgelsen fra Udviklingsforum viser også, at man ude på landet generelt bekymrer sig mindre om de gode råd om sund kost. I Roskilde, Frederiksborg og Københavns Amt er chancen for et kommunalt betalt måltid i vuggestue eller børnehave meget stor, mens kun hver tiende kommune i Sønderjyllands og Viborg Amt serverer mad for børnene.