Grønlands Landsting besluttede i går, at den grønlandske kriminallov skal ændres hurtigst muligt, så børneporno bliver forbudt i Grønland. Samtlige partier i Landstinget har tilsluttet sig forslaget, der har været hastebehandlet af politikerne, efter at det tidligere på året kom frem, at der var et hul i lovgivningen på området. To sager siden 2001 Som loven er nu, deltager politiet i Grønland ikke i den internationale jagt på folk, der er i besiddelse af børnepornografi. Myndighederne kan kun skride ind, hvis grønlandske børn optræder på billederne. Allerede nu står det klart, at der findes børneporno i Grønland. Politiet i den vestgrønlandske by Maniitsoq har haft to sager siden 2001.
Grønland forbyder børneporno
Lyt til artiklen