Regioner gør ikke sygehuse bedre

Dyrt og dårligt! Så kort og kontant bedømmer tre professorer regeringens forslag om at lade landets sygehuse styre af fem regioner. »Det er umuligt for mig at forstå, hvordan regeringen er nået frem til fem store sygehusregioner, for der er ingen faglig baggrund for den model. Hverken økonomisk eller behandlingsmæssigt«, sagde sundhedsprofessor ved Syddansk Universitet og formand for regeringens sundhedsudvalg Kjeld Møller Pedersen, da han i går på en konference skulle bedømme kommunalreformens konsekvenser for sundhedsvæsenet. 'Statsstyring' Han fik følgeskab af professor i statskundskab Jørgen Grønnegaard Christensen, Aarhus Universitet, der forudser en stærk statslig styring af sygehusene som konsekvens af reformen. »Et sundhedsvæsen, hvor finansiering, standarder, planlægning og koordinering, fastsættelse af normer inden for kvalitet og it samt overvågning kommer til at foregå fra centralt hold«, sagde Grønnegaard Christensen, som understreger, at Danmark ikke har de bedste erfaringer med statsstyrede sygehuse. »Til midt i 1990´erne ejede staten Rigshospitalet, og da så vi, at hver eneste besværlige sag landede på ministerens bord, og problemet kunne kun løses ved at sende flere penge«, sagde han. Dårlige erfaringer fra Norge Netop stigende udgifter til sygehusvæsenet er en af de selvlysende erfaringer fra Norge, som 1. januar 2002 ændrede en struktur, der lignede den nuværende danske, til en model med få og store sygehusregioner. »Ukontrollable udgiftsstigninger, budgetoverskridelser, manglende evne til at opfylde mål og prioriteringer og enkeltsagspolitik«, lød diagnosen fra direktør Jes Søgaard, Institut for Sundhedsvæsen, da han skulle videregive de norske erfaringer. Søgaard satte derefter tal på den norske reform, som siden 2002 har betydet udgiftsstigninger på seks-syv procent om året på de norske sygehuse. Budgetunderskud for milliarder Til sammenligning er udgifterne på de danske sygehuse steget et par procent i samme periode. »Og nordmændene forventer et budgetunderskud på sygehuse i år på over tre milliarder«, tilføjede Jes Søgaard, som forklarede de stigende norske udgifter med stigende lønninger og takstfinansiering - forstået på den måde, at sygehusene i Norge bliver honoreret per behandling. At finansiere sygehusene ved delvist at betale behandlingen stykpris har desuden i Norge betydet en skævvridning af behandlingen, slog Jes Søgaard fast. »Og det er især psykiatri og den medicinske behandling, som har lidt under den forvredne prioritering«, tilføjede han. Direkte valgte bestyrelse 'giver ikke mening' Ideen om at styre regionerne med folkevalgte bestyrelser fik også et ordentligt gok af professorerne. Ifølge Kjeld Møller Pedersen giver det ikke mening med direkte valg til så store regioner, fordi afstandene bliver for store til ægte vælgerengagement. »Og det er ikke noget, jeg er betalt af Amtsrådsforeningen for at sige. Det har jeg hele tiden ment«, sagde han for at forebygge kritik af, at han bare omfavnede arrangørerne med deres egne argumenter. Advarer om 'spiraltænkning' Grønnegaard Christensen slog samme kritiske toner an: »Jeg tror ikke, regionsbestyrelserne får ret meget plads. De første til at reagere i en konkret sag vil formentlig være de folketingspolitikere, som er valgt i regionen«, sagde han og kunne næsten på forhånd skrive en stor regning ud. »Det kan føre til spiraltænkning - det vil sige, at de økonomiske udgifter bare skruer sig op fra region til region«, sagde Grønnegaard, som også kritiserer, at regionerne i den foreslåede model ikke selv skal ud at finde pengene, men leve af tilskud fra ikke mindst staten, men også kommunerne i regionen. Norge fortryder I Norge er strukturen igen under overvejelse, men konklusionerne trækker i en helt modsat retning end den danske reformmodel. Den norske regering har nedsat en distriktskommission, som skal barsle med en betænkning om et halvt år. Men allerede nu kundgør formand Johan Petter Barlinghaug i det nummer af Amtsrådsforeningens magasin Mandat, som udkommer i dag, at kommissionen vil anbefale at gå bort fra de udpegede regionsbestyrelser og erstatte dem med folkevalgte råd. Samtidig lægger den norske kommission op til, at regionerne ikke skal nøjes med at styre sygehusene, men have en bredere vifte af opgaver - ikke mindst skal regionerne have ansvaret for den regionale erhvervsudvikling.