Flere test på vej i skolen

Der er behov for en afgørende kulturændring i Folkeskolen, hvis Danmark fremover skal kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det fastslår OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, i en omfattende analyse af den danske folkeskoles styrker og svagheder. »Hvis Danmark vil være blandt de bedste i den moderne verden, så skal der en holdningsændring til. Der skal være en kultur for evaluering, hvor lærere, skolechefer og elever udfordrer sig selv dagligt«, siger den britiske professor, Peter Mortimore, leder af forskerteamet bag rapporten. Dårligt lederskab Ifølge OECD er manglende evaluering og dårligt lederskab hovedårsagerne til, at danske skoleelever får middelmådige karakterer i internationale sammenligner på trods af, at folkeskolen er blandt verdens dyreste. Forskerne understreger, at danske skoler er gode til at vægte det »hele barn og dets sociale udvikling«. Men det sker ofte på bekostning af fagligheden. Resultatet er, at danske børn klarer sig dårligt. Næsten hvert femte barn forlader skolen som dårlige læsere, og ingen opdager problemerne før, det er for sent. For at få den danske folkeskole på ret kurs, kommer OECD med 35 konkrete anbefalinger til forbedringer. Hovedbudskabet er, at eleverne skal testes oftere. Det skal sikre, at de lever op til en national standard. Samtidig skal lærere, skoleinspektører og kommunalforvaltninger evaluere og lære af hinanden. »Man behøver ikke at blive lige så test-gal som i England. Men vi mener, at der i Danmark er meget stor fokus på den sociale udvikling, mens det faglige ikke fylder nok«, siger Peter Mortimore. Tørnæs klar med flere test En stærkere ledelsesform i den danske folkeskole kræver dog en markant kulturændring , vurderer Peter Mortimore. OECD's første anbefaling er derfor at skabe offentlig debat om, hvad vi vil med folkeskolen. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er parat til følge op på OECD's anbefalinger. Hun vil indføre test af eleverne i 2. ,4. og 6. klasse for at sikre, at de har lært at læse og regne. Og at teste eleverne i forhold til de bindende mål for hvert fag. »Resultaterne skal ikke offentliggøres, men skal fungere som et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at tilrettelægge undervisningen«, siger Ulla Tørnæs. S er imod test i Folkeskolen Både Dansk Folkeparti og de Konservative bakker op om forslaget. Alligevel er det tvivlsomt, om ministeren vil føre det ud i livet, da det kræver, at hun bryder med forligspartiet Socialdemokraterne. Partiet er lodret imod flere nationale test i folkeskolen. »Hvis det er landsdækkende test, hun lægger op til, bliver det ikke med os«, siger partiets uddannelsesordfører Carsten Hansen. S vil dog gerne styrke evalueringskulturen i folkeskolen, understreger han. Samme budskab lyder fra kommunerne, skolelederne og lærerne. »Vi er lidt reserverede over for alle de test, ministeren og Christiansborg vil have. Vi foretrækker en løbende individuel evaluering af det enkelte barn, så læreren får en dybere viden om barnets styrker og svagheder«, siger Bjørn Dahl (V), formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg. Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening, siger: »Flere test er ikke svaret på problemerne. Det handler om at udvikle en ordentlig evalueringskultur«. Også formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener at flere test er den forkerte vej at gå. »Når man indfører centrale test, sker der det, at forældre, lærere og elever udelukkende sætter fokus på det, der testes i. Dermed indsnævrer man hele undervisningsindholdet«, siger han.