Integrationsminister Bertel Haarder vil ikke lave en lovændring, der tilgodeser herboende adoptivbørn, som i den seneste udlændingelov fik sværere ved at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Det skuffer den radikale udlændingeordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, som mener, at biologiske børn og adoptivbørn skal ligestilles. Reglerne betyder, at et barn, der adopteres som syv-årigt først kan få en udenlandsk ægtefælle til Danmark som 35-årig. Men integrationsminister, Bertel Haarder afviser over for Elsebeth Gerner Nielsen, at reglerne i udlændingeloven om familiesammenføring bliver lempet for sent adopterede børn og unge. Da loven blev vedtaget i december, medførte det stor kritik, at børn, der bliver adopteret i en sen alder til Danmark, rammes af familiesammenføringsregler. Lempelse ville have urimelig virkning Både De Radikale samt Landsforeningen Adoption og Samfund mente ved udlændingelovens vedtagelse, at det var urimeligt, at adoptivbørn ikke ligestilles med biologiske børn. I tråd med Bertel Haarders argumenter for at stramme reglerne om familiesammenføring har Elsebeth Gerner Nielsen spurgt ministeren, om ét tilfælde af et adoptivbarn, der kommer i klemme i de nye regler, ikke er ét tilfælde for meget. Elsebeth Gerner Nielsen har hørt om ét tilfælde, hvor et adoptivbarn er kommet i klemme, og derfor spurgte hun Bertel Haarder i sidste uge, om reglerne ville blive lempet. Men i sin afvisning af en lempelse af loven over for adoptivbørn, siger integrationsminister Bertel Haarder, at en lempelse ville have den »helt urimelige virkning«, at en sent adopteret ville få bedre vilkår end en jævnaldrende udlænding, født og opvokset i Danmark. Afskaf tilknytningskravet Dette argument kan Elsebeth Gerner Nielsen godt følge. Hun mener, at det optimale ville være, hvis man afskaffede tilknytningskravet, så ingen blev stillet ringere end andre. »Jeg synes, at alle danske statsborgere skal stilles ens. Men i dag er et dansk statsborgerskab ikke ret meget værd, hvis man først får det som 7-årig«, siger hun som reaktion på Bertel Haarders afvisning. Elsebeth Gerner Nielsen undrer sig desuden over, at Danmark nok er det eneste land i Europa, der ved lov diskriminerer adoptivbørn i forhold til biologiske børn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























