Kommuner: Ghettoudspil dur ikke

Niels Krabbe Nielsen og Mikki Strarup Christensen i Brøndby Strand. - Foto: Jens Dresling
Niels Krabbe Nielsen og Mikki Strarup Christensen i Brøndby Strand. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Regeringens ghettoudspil om at sortere i boligkøen passer ikke til virkeligheden i de fleste af de kommuner, hvor problemerne er størst. Flere borgmestre peger på, at ingen danskere har lyst til at bo i ghettoerne. På ventelisterne står kun kontanthjælpsmodtagere, den gruppe, som regeringen vil holde ude. Derfor vil lejlighederne stå tomme, hvis ventelisterne sættes ud af kraft. Ingen penge til at dække huslejetab I det udspil til ghettobekæmpelse, som regeringen fremlagde tirsdag, er der imidlertid ikke afsat penge til at dække huslejetabet ved de tomme lejligheder. Det mener Høje-Taastrups borgmester, Anders Bak (S), er en stor mangel. »Det skuffer mig, at udspillet fra regeringen ikke passer til den virkelighed, vi lever i«, siger han. Socialdemokraterne vil kræve, at staten skal dække huslejetabet. Det krav er både Dansk Folkeparti og de radikale positivt indstillet over for. Udspil vil ophæve ghettodannelse Regeringens udspil handler i realiteten om at ophæve ghettodannelsen blandt flygtninge og indvandrere og deres efterkommere. Da en stor del i denne befolkningsgruppe er på kontanthjælp, skal kommunerne kunne ophæve kontanthjælpsmodtageres mulighed for at få en lejlighed i sociale bebyggelser med ghettoproblemer. I stedet skal mere ressourcestærke mennesker - oftest etniske danskere - flytte ind. Kontanthjælpsmodtagerne skal så henvises til lejligheder andre steder i byen, hvor der ikke er ghettotendenser. Ikke samme problem i København I København er det ikke noget problem at få etniske danskere til at flytte ind i ghettoerne; til gengæld kan kommunen ikke anvise ledige lejligheder i andre kvarterer til afviste kontanthjælpsmodtagere. »Vi råder ikke over boliger i et sådant antal, at vi kan håndtere den del af regeringens udspil«, siger Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her