Der kan gå flere måneder, før politiets it-specialister har gennemgået de mange computere, som blev beslaglagt under tirsdagens aktion mod børneporno. Det betyder, at der går lang tid, før brugerne af det ulovlige materiale får deres straf. I rigspolitiet tør vicekriminalkommissær Søren Thomassen ikke gætte på, hvornår undersøgelserne kan forventes at være færdige. Men han oplyser, at Rigspolitiets specialister i it-sektionen efter godt halvanden måned har været igennem 30 procent af de computere, som blev beslaglagt under den store aktion 'Mjølner' i slutningen af marts. Dengang blev 119 personer over hele landet sigtet.
Børneporno hårdt arbejde for it-efterforskere
Lyt til artiklen