Fogh vil have Bush til at ændre kurs

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil anvende en helt ny, kritisk tone, når han fredag mødes med USA's præsident, George W. Bush, i Det Hvide Hus. Inden mødet har statsministeren lagt sig fast på fem punkter, der alle indeholder klare krav til justeringer af USA's udenrigspolitik. Til gengæld slår statsministeren fast, at Danmark fortsat skal stå last og brast med USA i Irak. Mest markant kræver Anders Fogh Rasmussen nu, at situationen for de flere hundrede fanger på Guantánamobasen ved Cuba afklares straks. »Vi må insistere på, at fangerne på Guantánamo er omfattet af internationale konventioner. Og vi må også insistere på en afklaring af deres situation. Enten må man fastslå, at de ikke har gjort noget, der er alvorligt nok til at retsforfølge dem - og så må de løslades. Eller også må man retsforfølge dem med alle de garantier, der ligger i en retsstat«, siger Anders Fogh Rasmussen. »Jeg finder det meget belastende for retssamfundet - både det amerikanske og vores - at man kan pege fingre og sige, at vi ikke lever op til de grundlæggende principper i en retsstat«. Nej til kosmetisk magtoverdragelse To andre klare krav fra den danske statsminister er, at USA gør en større indsats for at skabe fred mellem israelere og palæstinensere, og at magten i Irak fuldstændig overdrages til irakiske politikere 30. juni. »Det skal være en reel, ikke bare en kosmetisk overdragelse. Det betyder, at irakerne får ansvaret for deres ministerier, og det betyder også, at det som udgangspunkt er den irakiske regering, der beslutter sig for, om der skal være udenlandsk tilstedeværelse«, siger han. Dermed tilslutter han sig den britiske premierminister, Tony Blair, der har slået fast, at den nye irakiske regering skal have politisk kontrol med større militæroperationer, når magten overdrages. Modsat insisterer den amerikanske regering på, at de udenlandske soldater fortsat skal have fuld handlefrihed. Fogh: Bush »vil lytte meget nøje« Statsministeren mener, at Danmarks position som en loyal allieret gør, at præsident Bush »vil lytte meget nøje«. »Selvfølgelig er Danmark et lille land, og vi kan ikke udrette revolutioner i verden. Men jeg har en ret kraftig fornemmelse af, at med den baggrund, vi har, vil man i Washington lytte til, hvad der bliver sagt«. På mødet vil statsministeren afkræve præsident Bush en garanti for, at der er sat en effektiv stopper for den mishandling af irakiske fanger, der har fundet sted, og som har fyldt Fogh med »afsky og væmmelse«. »Det, jeg behøver, er en klar redegørelse for, hvad amerikanerne vil gøre for at rette op på forholdene og forhindre, at noget lignende kan ske«, siger Anders Fogh. Rigtig beslutning at gå i krig Han mener fortsat, det var en rigtig beslutning af deltage i krigen mod Saddam Hussein - også selv om det er kommet frem, at mange amerikanske efterretningsoplysninger om masseødelæggelsesvåben var falske. »Det må selvfølgelig give alle anledning til megen eftertanke om behandling af efterretningsoplysninger. Men det ændrer ikke ved mit synspunkt om, at det ud fra en politisk vurdering var rigtigt at befri det irakiske folk fra en skruppelløs diktator«.