Der var kun afregnet skat for 12 ud af i alt 44 medarbejdere, som blev antruffet under en omfattende razzia mod pizzeriaer i det storkøbenhavnske område torsdag. Det oplyser Told og Skat København. Af de 32 personer, som der ikke var afregnet skat fra, havde de 29 medarbejdere enten første arbejdsdag, eller også erkendte de, at de havde hævet offentlige ydelser samtidig med, at de arbejdede. De resterende opholdte sig illegalt i landet eller var asylansøgere uden arbejde. Told og Skat foretog i går 21 kontrolbesøg, og 18 af virksomhederne havde uorden i regnskaberne.
Skattesnyd i pizzeriaer
Lyt til artiklen