PET: Vi vidste intet om overgreb

Den nu frigivne danske Cubafange Slimane Hadj Abderrahmane fortalte aldrig, at han blev udsat for ydmygelser af soldater i den amerikanske lejr i Kandahar. Det siger den operative chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Hans Jørgen Bonnichsen, efter at Abderrahmane har fortalt, at han er blevet klædt nøgen og slået og sparket af amerikanske soldater. Ifølge Abderrahmanes egen forklaring fortalte han repræsentanter fra PET og Udenrigsministeriet, at han var blevet slået, uden dog at gå i detaljer. Det skete under en afhøring på Guantánamo i marts 2002. Han fortalte også, at han efter omstændighederne havde det godt Hans Jørgen Bonnichsen foretog alle afhøringerne på Guantánamo. Han mindes ikke Abderrahmanes bemærkning, om at han var blevet slået. »Afhøringen er optaget på bånd, og der var vidner til stede. Det er min klare opfattelse, at det ikke blev sagt«. PET har ikke båndet med afhøringen PET er dog ikke i besiddelse af det pågældende bånd fra afhøringen. »Det er op til Udenrigsministeriet, at få båndet udleveret, hvis de finder det nødvendig«, siger Hans Jørgen Bonnichsen. Enhedslistens Søren Søndergaard har hasteindkaldt Udenrigspolitisk Nævn for at få belyst sagen. »Vi må have at vide, hvad der er blevet sagt, og hvorfor regeringen ikke er gået videre med oplysningerne«, siger han. Hans Jørgen Bonnichsen, siger, at det ikke var muligt at spørge Abderrahmane, om han var blevet tortureret under afhøringerne på Guantánamo. »Der måtte kun spørges til forhold vedrørende efterforskningen af hans sag. Vores opgave var at indhente efterretninger og informationer til brug for en eventuel straffesag i Danmark«, siger PET-chefen, der mener, at det afgørende er, at Abderrahmane nu er fri: »Det er vigtigt, at han nu kan fortælle hele sin historie, så han kan medvirke til, at andre ikke havner i samme situation«, siger han. Fortalte ikke om overgreb i flyet Slimane Hadj Abderrahmane fortalte heller ikke om overgrebene på vej hjem i flyveren fra Guantánamo, da en dansk delegation hentede ham i 2004. Ikke engang da Røde Kors besøgte ham efter hans hjemkomst til Danmark, sagde han noget. »Jeg var træt og orkede ikke mere. Samtidig mente jeg, at det var en sag mellem mig og USA. Jeg ville ikke klage. På Guantánamo diskuterede vi fanger, om vi skulle fortælle om ydmygelserne, når vi kom hjem. Nogle mente, at det ville være farligt, fordi USA så aldrig ville lukke de andre ud. Andre ville fortælle en masse løgnehistorier for at sværte amerikanerne til. Når jeg vælger at fortælle det nu, er det for at få sandheden frem«, siger den frigivne Cubafange i en ny kommentar til Politiken. Da Abderrahmane fortalte om overgrebene i Kandahar til Politikens journalister i april, var det endnu ikke afsløret, at irakiske krigsfanger var blevet tortureret i det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Irak. Torturofre har svært ved at tale om overgreb Læge hos Rehabliterings- og Forskningscenteret for Torturofre Line Worm siger, at det ikke er unormalt at torturofre har svært ved at fortælle om deres oplevelser. »De fleste af dem, vi behandler, fortæller først langt senere om den tortur, de har været udsat for. Især når der er tale om overgreb, der også involverer ydmygelser af seksuel karakter«, siger hun. Den amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch har beskrevet stribevis af overgreb i fangelejren i Kandahar, som går under navnet Camp Flappy. Flere fanger har fortalt, hvordan de er blevet slået, klædt nøgne og har været udsat for ekstrem kulde. Ligesom Abderrahmane forklarer de, at de blev tvangsbarberet, før de ankom til Guantánamo.